Bedste Hudefoder?

Spørger du 5 hundeopdrættere om hvilket hundefoder, der er bedst, vil du få 5 forskellige svar.

Spørger du en forsker vil du få et = de er alle lige gode til at dække hundes behov for proteiner, kulhydrater og vitaminer samt sporstoffer og mineraler.

Det er derfor ikke let at navigere i det kæmpe udvalg af hundefoder vi har på det danske marked – Læs med her og få baggrundsviden til at vælge det bedste hundefoder til netop DIN hund.

Lad os se lidt på hvilken type af hundefoder du kan vælge imellem

Tørkost til hunden

Bedste hundefoderDet mest populære valg, da det er let at opbevare, er billigt og enormt nemt at dosere.

I Danmark er der enormt mange forskellige mærker, over 100 og de har alle forskellige opskrifter.

Primært er de produceret med en metode, hvor en blanding af kød og kulhydrater f.eks. korn, majs og kartofler henkoges i mange timer, så alle bakterier er døde, herefter føres blandingen over til en såkaldt extrudor, der ved meget højt tryk og temperatur hamrer blanding sammen til piller.

Det kraftige tryk og den høje temperatur brænder pillerne og fjerner det sidste fugt, så det er en helt tør og hård pille der kommer ud på den anden side.

Pillerne rulles i forskellige sammensætninger, der giver smag og duft samt vitaminer.

Herefter er de klar til at komme i posen og har en meget lang holdbarhed.

Hele vejen igennem processen, er det mennesket og salget, der tages hensyn til og ikke hunden.

Hunden er da ligeglad med om det er en fordel at brænde pillerne til ukendelighed for at få lang holdbarhed og særdeles ligeglad med at der vælges råvarer i meget ringe kvalitet for at holde prisen nede.

Nye typer tørkost er kommet på markedet

Den traditionelle tørkost til meget lav pris er udfordret af nye producenter, der fokuserer på kvalitet og ikke kun pris.

Der er kommet foderopskrifter, hvor helt friske råvarer indgår og hvor produktionen er uden den voldsomme extrudor, så foderet ikke bliver varmebehandlet så voldsomt og ikke trykket så kraftigt sammen.

Det giver den fordel at fodret har en langt højere ernæringsværdi og kroketterne / pillerne er blødere at tygge for hunden.

Ulempen er så at det ikke kan holde sig helt så længe, men det er en ulempe for mennesket ikke hunden.

Vådkost – Dåsemad til hunden

Fra 20 år siden var dåsemad til hunde noget af det mest ulækre, det var lavet af slagteriaffald eller affald fra restaurationer som allerede var i forrådnelse før produktionen.

Det blev blendet til en ulækker masse og henkogt i mange timer, så det til sidst var en ukendelig masse, herefter blev der til sat smagsforstærkere og andet kemi, så det samlede resultat blev en paté med ultra lang holdbarhed og en enormt ringe ernæringsværdi.

Men det var ultra billigt og nemt -og hunden ville hellere have det end tørkosten.

Så det blev solgt.

I dag er det helt nye tider, det klamme dåsemad kan du stadigvæk købe hos købmanden til 7 kroner, men der er kommet nye alternativer, hvor frisk kød er anvendt i kombination med friske grøntsager og uden den meget lange kogetid.

Et måltid på så højt et niveau at det overgår mange af de dåser vi kan købe til mennesker med f.eks. forloren skildpadde.

Barf – Helt RÅ hundefoder

En lidt nyere trend inden for hundefoder er den helt rå type, hvor foderet består af friske kødudskæringer og kødben med frisk rent kød på.
Det bliver frosset for at dræbe bakterier og højne holdbarheden.

Fordelen ved den helt rå fodring er, at du har komplet kontrol over hvad din hund får.

Ulempen er at der skal suppleres med vitaminer og fibre til maven.

Herudover er det også enormt dyrt og svært at undgå sygdomme som f.eks. salmonella trods nedfrysningen.

Hvad er et godt hundefoder?

bedst foder til hundDet første du skal begynde at undersøge, er hvad der rent faktisk er i det foder du har kig på.

Er det frisk kød, tørret kød eller kødmel? Står der ordet biprodukter, er det lidt det samme som at skrive slagteriaffald, gå helt uden om produkter med bi-produkter i.

Et godt eksempel på elendigt hundefoder inden for tørkost er dem du finder på nederste hylde u Menu eller Brugsen.

De koster typisk omkring 10 kroner pr. kilo og er voldsomt attraktive pga prisen.

Men prøv at vend en pose om.

Her ser du noget i retningen af:

10% slagteriaffald kombineret med billigt halvrådnet korn og lidt roer.
Hertil en masse kemiske tilsætninger for at holde det nogenlunde uden bakterier og vira til det spises.
Ja og så lige tilsat en masse vitaminer for dem er der ikke flere af i den klamme sump af ulækkerhed.

Det er simpelthen så klamt og burde være ulovligt at sælge.

Når du ser på bagsiden af poserne så husk:

Frisk kød = bedst hundefoder

Tørret kød = Kan bestemt også blive godt, men frisk er bedre.

Kødmel = Er der KUN kødmel i, så vil det være et ringe foder.

Herudover er det vigtigt at se på hvilken type ”Fyldstof der anvendes i foderet.

Langt det meste tørkost kommer ikke over 70% kød og det betyder, at der er 30% andre ting i foderet -og hvad mon det er?

Ofte er der puttet en eller anden form for stivelse i gryden, da det jo holder sammen på massen og er billigt.
Det er meget ofte korn eller majs, men også i nyere opskrifter kartofler og søde kartofler.
Men der benyttes også alt muligt andet f.eks. roer.

Det bedste hundefoder vil indeholde kulhydrater fra en kilde der optages langsomt og ikke påvirker blodsukkeret voldsomt som f.eks. Korn gør.

Men der bør også være en kilde til de vigtige vitaminer, fytostoffer, sporstoffer og mineraler hunden har behov for.

Det kan være forskellige typer af urter f.eks. persille, men også bær, der kan afhjælpe f.eks. Urinvejs problemer (tranebær).

Vælg et hundefoder, der passer til din hund

Tag udgangspunkt i din hund, er den ung eller gammel, er den af en meget aktiv race eller snorker den hele dagen?

Hunden har forskellige behov i løbet af dens livscyklus og den skal slet ikke have samme foder som hvalp kontra senior hund.

Hvalp

Hvalpen skal have en meget nærende hundefoder med ekstra råfedt i.
Den skal bruge ekstra fedt til at fise rundt og den skal bruge et hundefoder med meget høj ernæringsværdi og derfor helst frisk kød i tørkosten.

Voksen hund

Her er det mere aktivitetsniveauet foderet skal tilpasses, men også om hunderacen har kort eller langt hår.

Hunderacer med langt hår har rigtig godt af et foder med masser af fisk, så de får omega-3 og 6 fedtsyrer til pelsen.
(Det ses meget tydeligt efter bare 2 – 3 uger)

Har du en meget aktiv hund, så vælg et hundefoder beregnet til den type race, de kaldes typisk for Energy eller noget i den stil.
Her er der meget mere fedt i foderet, så hunden får masser af energi at brænde af.

Har du en halv-doven fætter, der snorker det meste af dage og laller lidt rundt på et par ture, ja så forbruger den jo ikke det vilde i kalorier.

Der vil et hundefoder med lav fedtprocent være et fornuftigt valg -eller et med meget højt kødindhold.

Hundefoder til senior hunden

Når hunden kommer over i senioralderen (hvornår forskelligt fra race til race) vil den langsomt men meget sikkert nedtrappe aktiviteten og bruge mindre energi.

Den sover mere og trækker ikke på turen, den gider ikke engang sætte efter en hare.

Det betyder naturligvis, at dens behov for kalorier er anderledes og det bør vi som mennesker regulere, så den ikke bliver fed.

Når hunden er ca. 66% af dens livscyklus igennem, anbefales det, at man overgår til seniorfoder.

Det er der flere årsager til.

Når hunden bliver gammel, vil den helt som mennesker, ikke selv kunne producerer smørring til dine led og det kan vi hjælpe den med, vi kan nemlig give den et foder, hvor der er ekstra meget glucosamin og chondroitin i.

De to stoffer er veldokumenteret og virker både ved at tilføre mere smørelse i led, men også ved at opbygge ny brusk.

Alle tørkost typer til seniorhunde har ekstra meget af de to stoffer tilsat, men du kan også købe et fodertilskud med rent glucosamin og selv tilsætte.

Udover hjælp til slidte led, vil der typisk også være tilsat forskellige virksomme urter for at afhjælpe forskellige aldersrelaterede sygdomme f.eks. urinvejsinfektioner m.m.

Det er vidt forskelligt hvad der er tilsat ud over glucosamin og chondroitin, men tilsætningerne af bær, urter og grøntsager har ofte en årsag som producenten sjældent går stille med.

Sådan vælger du det bedste hundefoder

Gå efter et foder, der har mest muligt frisk kød tilsat.

Vælg et foder der er tilpasset din hunds aktivitetsniveau

Vælg et hundefoder, der er tilpasset din hunds alder.

Køb hellere et lidt dyre hundefoder og dosser 100% korrekt, end et lidt biligere hvor du giver hunden ”lidt ekstra”